Cookie Consent by Free Privacy Policy website

LinkedIn
Annoncering


I 2003 blev LinkedIn lanceret som det første erhvervsorienteret sociale medie. Mediet blev skabt, fordi man havde et ønske om at give fagfolk og professionelle mulighed for at etablere et netværk og skabe relationer, som kunne gøre dem mere succesfulde. I 2016 blev LinkedIn opkøbt af Microsoft, og de har i dag er over 16.000 ansatte på verdensplan.


LinkedIn har over 774 millioner brugere fordelt på mere end 200 lande. I Danmark findes der over 2 millioner LinkedIn-brugere, hvilket gør platformen til det største online faglige netværk.


Læs mere

Introduktion til LinkedIn

LinkedIn blev i 2003 lanceret og er sidenhen blevet det største erhvervsorienteret sociale medie på verdensplan. Hele idéen bag LinkedIn er at gøre det nemt for fagpersoner at kommunikere til og med deres eget og andres netværk. Med en brugerbase på over 774 millioner er LinkedIn blevet stedet, hvor både arbejdsgivere, kunder og virksomheder befinder sig. Platformen kan derfor siges at være den professionelle standard i stort set alle brancher i dag.

Ved at bruge LinkedIn som annonceringsplatform, kan du:


• Målrette dine annoncer efter jobtitel, funktion, branche og anciennitet.

• Skabe en solid B2B markedsføring og indsamle kvalificerede leads.


Om dit mål med annonceringen er at indsamle kontaktoplysninger, opnå et bestemt antal downloads af whitepapers eller noget helt tredje, så vil din annoncering på LinkedIn fremstå saglig og professionel.



LinkedIn som medie

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at LinkedIn er et erhvervsorienteret socialt medie - men vidste du, at platformen er særligt velegnet til B2B-annoncering? Og at man har mulighed for at segmentere målgruppen ud fra konkrete faktorer som erhvervsstilling og virksomhedsstørrelse?


Du har dermed muligheden for at ramme beslutningstagere direkte med forretningsorienteret content. Måske du har fanget pointen nu, men det vi prøver at sige er, at segmenteringsmulighederne på LinkedIn er markant bedre sammenlignet med andre platforme.


På LinkedIn er det i højere grad professionelle profiler, som annoncører henvender sig til, og brugerne vil derfor på denne platform have et anderledes mindset end på sociale medier som Facebook og Snapchat. Brugerne på LinkedIn har nemlig en klar forventning om, at de bliver mødt med indhold af mere professionel karakter.


At gå direkte efter salg er sjældent virkningsfuldt, når man annoncerer på LinkedIn - leads derimod er vejen frem. Cirka 80% af B2B leads stammer fra LinkedIn. Når du annoncerer på LinkedIn, handler det om at engagere din målgruppe ved enten at få dem til at tilmelde sig dit nyhedsbrev, et webinar eller downloade whitepapers.


Sidst men ikke mindst er LinkedIn stort set det eneste vestlige sociale medie, som også er legalt i Kina.

LinkedIn målgruppe

LinkedIn adskiller sig fra andre sociale medier ved at have en brugerskare, der inkluderer beslutningstagere, ledere, studerende, virksomheder og ejere heraf. Det er således et stort professionelt netværk, som kun bliver mere populært blandt den danske befolkning - for danskernes brug af LinkedIn stiger, og publikummet bliver derfor større og større.


Set ud fra et globalt perspektiv, så er der 43,1% kvindelige brugere på LinkedIn, hvorimod mændene udgør 56,9% af brugerskaren. Derudover er det aldersgruppen 24-34, som dominerer platformen. Som nævnt er LinkedIn de professionelles medie, og det understøttes også af, at der eksisterer cirka 690 millioner professionelle, 17 millioner meningsdannere og 10 millioner ledere på C-niveau på LinkedIn (LinkedIn Statistics).

Når du annoncerer på LinkedIn, vil du nå ud til millioner af fagfolk på tværs af forskellige brancher. Det er derfor den ideelle platform til at nå ud til mange forskellige målgrupper og indhente detaljerede oplysninger omkring dem, så du kan målrette dine budskaber til det helt rigtige segment.


For mange virksomheder er LinkedIn således en ekstremt relevant platform, når de skal markedsføre sig over for bestemte målgrupper. Målgruppen har et professionelt mindset, og de bruger oftest platformen for at netværke, holde sig fagligt opdateret og finde nye karrieremuligheder.



LinkedIn markedsføring

Med LinkedIn som platform har du flere forskellige annonceringsmuligheder. Du skal blandt andet vælge, hvad din kampagnemålsætning er, hvem din kernemålgruppe er, og hvilke annonceformater du vil bruge til at fange din målgruppe med.

Awareness: Kampagnemålet er her at få skabt mere opmærksomhed hvad enten det angår din virksomhed, produkter eller services


Consideration: Med denne form for kampagne er målet enten at få flere website-besøgende, flere personer der skal interagere med dine opslag eller flere videovisninger.


Conversion: Her vil målsætningen med din kampagne være at få flere leads, tilmeldinger, downloades eller jobansøgere.


LinkedIn er yderst brugbar til lower-funnel annoncering i form af lead generering. Men når der kommer til at skabe konverteringer såsom katalogsalg, er LinkedIn ikke den mest anvendelige platform. Dermed ikke sagt at LinkedIn skal afskrives som en E-commerce platform.

Kampagnemålsætninger

Har du lyst til at høre mere om LinkedIn? Lyt til vores podcasts

Er du nysggerig på, hvad der trender på LinkedIn i 2023? Og hvordan du kan få mere ud af dine LinkedIn Ads som B2B-virksomhed? Så lyt med til de to Podcasts, som netop kredser om disse emner. Vi garanterer de nyeste insights, som måske vil give dig blod på tanden til at bruge LinkedIn som annonceringsplatform.

EP #378: 5X tricks til at få mere ud af LinkedIn Ads for B2B

I dette afsnit af Marketing Brief taler vi om vores learning med annoncering på LinkedIn. Her vil vi komme måde tips og tricks til, hvordan du kan forbedre din annoncering på LinkedIn ved bl.a. at slå Audiance Expansions fra og spore resultater. Vi håber, at dette har vakt din interesse, og at du har lyst til at lytte med!

EP #501: LinkedIn Ads Roadmap for 2021: Her er alle LinkedIns nyheder

Der sker hele tiden nye ting på platforme som bl.a. LinkedIn, og vi har derfor lavet en epiode, hvor vi fokuserer på alle LinkedIns nyheder i 2021. Episoden er relevant for dig, som gerne vil være up to date og vide mere omkring de nye muligheder, LinkedIn giver dig i din annoncering. Som altid håber vi, at du har lyst til at høre med!

LinkedIn har et bredt udvalg af forskellige annoncetyper til at opnå de tre målsætninger

Single Image ad

Dette er en billedannonce, som bliver vist i LinkedIns nyhedsfeed. Annoncer med et enkelt billede understøtter alle niveauer i markedsføringen - både upper og lower-funnel.

Carousel image ad

Du kan også opsætte annoncer med to eller flere billeder, hvilket kaldes for en karrusel. Karruselannoncer kan tilpasses til at have unikke billeder, billedtekster og destinationlinks, der er behjælpelige i forhold til at fortælle en interaktiv historie. Denne type annonce bliver også vist i newsfeedet.

Video ad

Videoannoncer giver dig rig mulighed for at fortælle en historie om dit brand, positionere din virksomhed eller dele succeshistorier. Annoncer i form af video understøtter også alle niveauer i markedsføring med salgstragt.

Text ad

Tekstannoncer består af en overskrift, en kort tekst og et billede. Du kan finjustere målgruppen for din tekstannonce ud fra b.la. demografi, placering og interesser. Tekstannoncer kan placeres på højre skinne på en række af LinkedIns landingpages såsom startsiden og indbakke eller øverst på siden.

Spotlight ad

Med en spotlight-annonce bliver brugerne ført direkte ind til dit website eller en bestemt landingpage. Disse dynamiske annoncer er skræddersyet til en hver bruger på baggrund af vedkommendes profildata, eksempelvis jobtitel og virksomhedsnavn.

Message ad

Sponsorerede meddelelser bruges i LinkedIn Messaging. Disse annoncer vises i brugernes indbakke på LinkedIn. Brugerne har dog ikke mulighed for at interagere med disse annoncer, ligesom det er tilfældet med samtaleannoncer.

Conversation ad

Samtaleannoncer placeres også i brugernes indbakke på LinkedIn. Her vil brugerne have mulighed for at interagere med annoncerne ved at bede dem om eksempelvis at svare, om de vil deltage i et Webinar. Alt efter hvad en bruger svarer, vil vedkommende blive ledt videre til nogle nye valgmuligheder.

Begivenhedsannoncer giver dig mulighed for at promovere LinkedIn Events til en segmenteret målgruppe. Dette annonceformat vises i brugernes LinkedIn feed. Det er godt at bruge dette format til brand awareness, websitebesøg og engagement.

Event ad

Opbyg dine målgrupper

Når du skal opbygge din målgruppe på LinkedIn, skal du benytte dig af de kriterier, som LinkedIns brugere har opgivet på deres personlige profil:

Virksomheder

Find LinkedIn-brugere baseret på de virksomheder, som er angivet på deres profil. Eksempelvis; brancher, virksomhedsforbindelser, virksomhedskategorier og virksomhedsnavne

Demografi

Nå ud til brugere efter alder, køn og andre demografikategorier.

Uddannelse og job

Du kan målrette dine annoncer til brugere baseret på deres uddannelser og job. Her kan du bl.a. målrette efter akademisk grad, skoler, studieretninger, jobfunktioner, seniority og antal års erfaring.



Retargeting målgruppe

Retarget LinkedIn-brugere, som allerede har set dine annoncer eller interageret med din virksomhed.

Lookalikes

Udvid din rækkevidde ved at finde LinkedIns brugere der minder om din eksisterende liste af kunder.

Brugerdefineret målgruppe

Du kan oprette brugerdefineret målgrupper ved at uploade en virksomhedsliste eller kontaktliste, der eksempelvis indeholder E-mails.

Spend

Hvor meget betaler du for at få dine annoncer leveret.

Paid Impressions

Det totale antal gange din annonce er blevet vist til en bruger på LinkedIn.

Paid CPM

Prisen pr. 1000 visninger af annonce.

Price pr. lead

Prisen for hvert lead du indsamler.

Video Views

Den totale mængde visninger af din annonce der opfylder kriteriet om at have set to eller flere sekunder af din videoe.

Clicks

Hvor mange brugere der aktivt klikker på din annonce.

Metrics

Alt dette kan styres i LinkedIn's Account Assets, hvor du desuden kan få et nemt og overskueligt overblik over dine annoncers performance. I Account Assets er det muligt at se:

Alt dette kan måles ved hjælp af Linkedins Pixel, som kaldes LinkedIn Insight Tag. Dette er et stykke kode, du skriver ind i din hjemmeside, som gør det muligt at spore, hvad LinkedIns brugere foretager sig, efter de har klikket på din annonce. Når sporingen er opsat, kan brugernes handlinger ses i et nemt overblik i LinkedIns Account Assets fordelt ind i de forskellige kategorier nævnt ovenfor.


Ved at bruge LinkedIn som annonceringsplatform vil du kunne øge antallet af leads og dermed indsamle kontaktoplysninger, som du kan bruge til at forbedre dine annoncer, E-mail-marketing og til at skabe nye målgrupperer.

LinkedIn

Annoncering

Afholdes af Obsidian Digital A/S, CVR: 37407739.

Kan vi hjælpe med LinkedIn annoncering?

Copyright © LinkedIn Annoncering 2023. All rights reserved.

En del af Obsidian Digital